Om Kennel Milligold`s

Vores lille stuekennel

Hvem er vi.
Vi er Lise-Lotte og Stig Kristiansen.
Vi elsker hunde, og specielt racerne Golden Retrievere og Tibetanske Spaniels. Vi lærte disse dejlige racer at kende, da vi besøgte Kennel Lyngåsen i 1979 i Tretten, Gudbrandsdalen i Norge. Da vi stod overfor, at skulle vælge hunde racer, blev det de samme 2 racer, som de havde i Kennel Lyngåsen. Og det har vi aldrig fortrudt. Det er bare nogle helt fantastiske familie hunde, og de har begge racer et super godt temperament, som gør at de går rigtig godt sammen i dagligdagen..

 

Vi er en lille stuekennel, som startede i 1984 med vores første Golden Retriever, Lyngåsens Milli, fra Kennel Lyngåsen, Tretten, Gudbrandsdalen, Norge.

En fantastisk dejlig brugshund og familiehund. Utrolig glad for at lære og arbejde med vildt.

Vi havde i forvejen et lille " gadekryds ", Trinemor en krydsning mellem en Japansk Chin og en Norfolkterrier. En utrolig grim hund, men helt fantastisk dejlig og sund familiehund.

Omkring 1990 fik vi yderligere en ny race i vores lille Kennel. Det blev en Tibetansk Spaniel, Nicoline, også fra Kennel Lyngåsen i Tretten. En lille sød tæve hund, som ikke helt opfyldte race standarden for Tibetanske Spaniels. Men det gjorde ikke noget, idet vi bare skulle have hende som en lille hygge og familie hund. 

Omkring 1988 startede vi med opdræt af Goldens. Siden har vi til dato opdrættet omkring 100 Goldens hvalpe igennem årene under vores Kennel navn, Kennel Milligold`s

Vores kennel lige nu

Lige nu har vi 2 dejlige tæver, Luca, født den 9. oktober 2014 fra Kennel Gembæk, Marianne Skøtt Jespersen, Middelfart og Penny, født den 10. november 2013 fra Kennel Endicott, Ingrid Bergenblad, Skurup, Sverige.
To fantastiske tæver, som er helt og aldeles uadskillelige. De er som mor og datter. Elsker at komme med på campingtur, og er gode som brugshunde.
Foruden disse 2 dejlige tæver, har vi vores gamle hanhund, Indi, som vi har sammen med vores søn og svigerdatter. født den 24. juni 2008, gammel dreng på snart 14 år. Han er fra vores egen avl og hedder Milligold`s Indiana Jones. Super dejlig hund. Altid sund og rask. Elsker at være her hos os sammen med Luca og Penny.

Vores gamle dreng, Indi, forlod os den 12. august 2022. efter et langt og godt liv. Tak for mange gode timer sammen med dig. Vi ses engang.

Vore to gamle tæver er desværre begge gået bort. Luca døde den 27. december 2022 og Penny døde sommeren 2023. Se under Luca og Penny. Vi savner dem stadig meget. Her er meget tomt. Tak for mange gode og dejlige oplevelser sammen i alle årene. Vi ses engang.

Er du interesseret i en lille ny hvalp fra os, så følg os på hjemmesiden: www.kennel-milligolds.dk: se under hvalpe og hvalpe til salg.
Tinka forventet løbetid i august / september måned. Hvalpe omkring oktober / november.

En ny hund er kommet til, Tinka, en lille ny tæve hund. Se under " Vore hunde ". Hun stortrives og er accepteret fuldt og helt af vore " 2 gamle tøser ". Hende venter vi os meget af. Vi håber, at hun kan blive vores nye moderhund / avlstæve engang med tiden.